Maria Blankensteiner er ny formand for Civilsamfundets Brancheorganisation. Hun er direktør i organisationen Enestående Forældre, og har været en del af bestyrelsen i brancheforeningen i et par år.
”Jeg har fulgt brancheforeningens vækst fra 19 medlemmer, da vi meldte os ind for nogle år siden, til 61 medlemmer i dag. Jeg er meget optaget af at samle branchen og styrke civilsamfundets stemme, så der må meget gerne komme endnu flere medlemmer til,” siger Maria Blankensteiner.
For der er brug for et samlet civilsamfund, lyder det:
”Vi er alle sammen drevet af hver vores mærkesag og af at gøre en forskel for den gruppe mennesker, vi hver især arbejder for, og sådan skal det også være. Men vi har også fælles udfordringer, som vi kan samarbejde om, og det har traditionelt set været ekstremt svært at samle civilsamfundet, så det er stort, at vi er godt i gang,” siger den nyvalgte formand.
Vi skal have talt om, hvordan man laver gode, realistiske budgetter. Hvad koster det at drive en forening?
Maria Blankensteiner – formand, civilsamfundets brancheorganisation
Hun overtager posten efter Dorte Nørregaard, som netop har skiftet job fra Videnscenter om Handicap til direktør for Lokale- og Anlægsfonden.
Politisk arbejde forude
Bestyrelsen i civilsamfundets brancheforening har flere vigtige dagsordener forude. Det politiske arbejde kommer til at spille en stor rolle i de næste måneder.
”Grundfinansieringen af civilsamfundet fylder det meste lige nu. Vi er ikke helt i mål endnu, så nu skal det landes. Vi har måtte vente længe nok, så jeg satser da på, at det bliver i næste finanslov,” siger Maria Blankensteiner.
Og det er bare første skridt.
”Vi synes jo ikke, at der er afsat helt midler nok, og den snak skal vi også have med politikerne. Men i første omgang skal det i gang, ” siger hun.
Fondene skal også støtte kedelige budgetposter
Et andet fokuspunkt for bestyrelsen og den nye formand er samtalen med fondene – om alle de kedelige ting.
”Vi skal have talt om, hvordan man laver gode, realistiske budgetter. Hvad koster det at drive en forening? Også med bogføring, softwarelicenser, husleje og alt det andet, som måske ikke er så interessant som mærkesagerne, men er en nødvendig forudsætning,” siger Maria Blankensteiner.
Et scenarie kunne være en aftale i stil med den, universiteterne og forskningsverdenen indgik med flere af de store fonde om overhead-udgifter for et par år siden.
”Det kunne man godt forestille sig på sigt. Lige nu skal vi have startet dialogen med fondene, men i høj grad også med hinanden, om budgetterne, så vi får stoppet ’the starvation cycle’ - udsultningen af civilsamfundet,” siger hun.
Da Enestående Forældre meldte sig ind i civilsamfundets brancheorganisation, var de kun et ganske lille sekretariat på få personer.
”Jeg sad da og tog noter og sugede til mig fra de andre, når vi sparrede om, hvordan man lavede et budget til en fond. Hvis vi som branche taler om de her ting med hinanden, får vi opbygget meget mere fælles viden. Og så kan vi bruge vores energi og gennemslagskraft på det vigtigste – nemlig mærkesagerne,” lyder det fra Maria Blankensteiner.
